Proces for den interne SEO

Om at lave god SEO

Med SEO, som med alt andet, handler succes om forberedelse.

1. Forstå dit produkt

Det kan lyde banalt men det er det faktisk ikke. Der er mange virksomheder som ikke har den fulde forståelse for deres eget produkt inkl. produktets fordele.

Forståelsen af dit produkt er altafgørende for hvilke søgeord du skal vælge. At forstå dit produkt hjælper dig til at forstå dine kunder, og kun ved at forstå dine kunder kan du danne dig en idé om hvad de søger på når de netop ønsker at finde de produkter som du tilbyder.

Du kan overveje ting som:

– Hvilken værdi giver dit produkt dine kunder? (Der er forskel på om en kunde søger efter gummistøvler eller stiletter selvom begge dele er fodtøj).

– Hvad kalder dine kunder dit produkt? (En veninde til mig sælger vitrineskabe, men hendes kunder søger på glasskabe eller opbevaring).

2. Brainstorm på søgeord.

Når du har gjort dig nogle tanker om dit produkt og dine kunder er det tid til at lave en søgeordsanalyse. Det er en proces i flere trin.

Læg ud med at lave en brainstorm på alle de søgeord du kan komme på der på nogen måde kan relatere til dit produkt og din service. Det gør ikke noget der er mange. Der bliver sorteret kraftigt ud i dem senere.

Til søgeordsanalysen er Google AdWords Søgeordsplanlægning guldværktøjet. Det er vigtigt at huske på at værktøjet er lavet til AdWords så en række af funktionerne skal ikke bruges til SEO.

Klik på find “find nye søgeord, SEO søgeordsplanlægningog få data for søgevolumen”.

I øverste felt (“dit produkt eller din tjeneste”) sætter du dine søgeord ind. Du kan enten taste dem eller kopiere dem ind hvis du har skrevet dem i et dokument under din brainstorm. Det er vigtigt at holde 1 søgeord pr linje. 1 søgeord kan godt bestå af flere ord (f.eks. “jakker i skind” eller “sorte lædersko”).

Under målretning kan der vælges område og sprog. Som udgangspunkt er Danmark og alle sprog det rigtige at vælge, men har du en hjemmeside som henvender sig til forbrugere uden for Danmark, eller hvor det er vigtigt at dine kunder søger på ét bestemt sprog, så kan det ændres her.

Der er et stort antal muligheder i det her værktøj, hvoraf mange af dem mest bruges til AdWords. Jeg vil ikke komme ind på ret mange af de yderligere funktioner da det vil være en mindre gruppe virksomheder der har behovet for at bruge dem, især ikke til SEO.

Når du er færdig klikker du på “få idéer” i bunden.

3. Udvælg søgeord med tilpas mange søgninger
SEO søgeords ideer

Det billede du vil få op indeholder en del elementer. Igen er der mange af dem der ikke skal bruges med henblik på SEO.

Under diagrammet med dine søgeord er der to faneblade: “Annoncegruppeidéer” og “Søgeordsidéer”. Klik på “Søgeordsidéer”.

Værktøjet vil nu vise dig en liste over dine søgeord. Herefter giver Google dig sine forslag ud fra hvad du selv har valgt af søgeord. Der kan være rigtig god inspiration at hente i Googles forslag.

Det eneste du skal kigge på her er antal månedlige søgninger. Det er gennemsnittet af søgninger på det eksakte ord regnet over de sidste 12 måneder.

Brug dobbelt pilene i højre side til at vælge de søgeord du ønsker at fortsætte med. Du kan se ude i siden under det gule felt “mine søgeordsidéer” hvor mange søgeord du har valgt.

Det er klart at jo flere søgninger der er på ordet, jo mere attraktivt er netop det ord. Hvor mange “tilpas mange søgninger” er handler om en række ting, blandt andet branche og konkurrenceforhold, så det er svært at give et klart bud. Der er dog nogle ting det er værd at overveje.

– Tænker folk på mit produkt når de søger på netop det her søgeord? (Hos Renseri.NU fravalgte vi f.eks. søgeordet “renser” selvom der var et rimeligt niveau af søgninger, fordi folk der søger på det netop det søgeord, mere tænker på en (rense)maskine end på at få renset tøj).

– Kan søgeordet have flere betydninger? Hvis du vælger et søgeord med mange betydninger, så ligger du pludselig i konkurrence, om pladserne på Google, med alle de brancher hvor søgeordet kan være aktuelt. Det samme gælder hvis søgeordet betyder noget andet på engelsk. Når du søger på Google bliver der ikke vekslet mellem sprog med mindre du direkte beder Google om det. 

Når du synes du har fundet tilpas mange søgeord, 50 eller mere er en fordel, så kan du downloade en oversigt som du kan arbejde videre med.

Klik på download symbolet under “Mine søgeordsidéer”.SEO mine søgeordsidéer og download

Det er symbolet med pilen.

 

 

SEO Excel filDu vil få en pop-up box op der ser sådan her ud:

Vælg “Excel-CSV” og klik “Download”

 

 

4. Analyser dine søgeord

Downloaded ser filen sådan ud:
SEO plan excel

Der er rigtig mange oplysninger men du skal faktisk kun bruge de to bokse som jeg har rammet ind (B og F).

Det er dine keywords og deres gennemsnitlige månedlige søgninger.

Slet alle andre kolonner end B og F samt række 2-5.

Jeg vil ikke gå for langt ind i brugen af Excel, men under “data” -> “sorter” kan du sortere tabellen så den står i ordnet efter antal månedlige søgninger.

Husk at få sorteret både kolonne B og F på samme tid så keyword og antal passer sammen.

Nu kan du starte med at undersøge konkurrencen på dine søgeord. Til det bruges en funktion i Google som hedder “allintitle:”.

“allintitle:” sættes foran et søgeord i en google søgning og returnere Google kun resultater der indeholder det eksakte søgeord. Der er nogle ting der er vigtigt at vide for at “allintitle:” virker.

– “allintitle:” skal staves med småt.

– Der må ikke være mellemrum mellem kolon og søgeordet.

– Bruger du mere end et søgeord (tømrer på Østerbro), returnere Google alle resultater der indeholder minimum 1 af søgeordene. (“tømrer på Østerbro”) vil returnere resultater som indeholder søgeordene i den rækkefølge. Google vil i nogen tilfælde udelade “på” da Google regner det som et fyldord.

– Overvej om dit søgeord kan betyde noget på et andet sprog. Google skelner ikke mellem sprog med mindre den bliver bedt om det. (site:.dk returnere resultater der ender på .dk. Det indsættes efter sidste søgeord med mellemrum).

Comments are closed.